I 1726 begyndte man at eksportere eau-de-vie de Cognac som "le meilleur du monde", den bedste i verden. Grunden til, at man i Cognac destillerede vinen i stedet for at drikke den, var dels de skattemæssige årsager, hvor Ludvig XIII og kardinal Richelieu i 1640 indførte skat på vin for at undgå overflods-produktion, og dels fejderne mellem protestanterne og katolikkerne. Huegenotterne prægede egnen. I kampen for deres protestantiske tro knyttede de forbindelser mod nord, især med hollænderne, der ønskede drikke, der var "kolde i munden, men som gjorde blodet hedere og varmere i maven". Det var baggrunden for, at man begyndte at destillere.

I mange år lå Cognac-handelen på protestantiske hænder. Den første katolik inden for dette felt var Hennessy. Han var irsk-katolsk og tidligere officer i den franske hær og havde en baggrund i destillationens kunst. Allerede i 1172 havde man whisky-destillerier i Irland, men det angives dog, at drikken var så udrikkelig, at den kun kunne drikkes af skotter og bruges som medicin for syge muldyr.

Allerede i 1529 blev de første fade med brandy afskibet fra La Rochelle. Den egentlige start på mange cognac-dynastier kan sættes i forbindelse med 1701, hvor den franske solkonge Ludvig XIV blev indblandet i den spanske tronfølgekrig. Eksporten til især de nordiske lande varede indtil 1713, hvor den spanske krig ophørte. Cognac-bønderne gemte deres brændevin væk til bedre tider. Herved opdagede man, at drikken blev rundere, blidere og gylden, når den var henlagt på træfade. Man havde skabt et andet produkt end brændevin. De, der egentlig skabte drikken, var de købmænd, der købte destillaterne af bønderne, hvorefter de lagrede og blandede dem.

Huset Martell blev grundlagt i 1715 af den tidligere smugler Jean Martell og Remy-Martin blev grundlagt i 1724.